Forside

 

GITTE LØVE LUNDGAARD

Coach, psykoterapeut, underviser

 

 

Siden 2004 har jeg arbejdet med udvikling af børn, unge og voksne. Arbejdet omfatter alle former for selvudvikling, men selvværdsproblemer, mistrivsel, sorg, stress, depression, omsorgssvigt samt pårørendes udfordringer ved at være en del af en misbrugsfamilie er blandt nogle af mine specialer.

 

Jeg samarbejder med Rafael Centeret, der tilbyder behandling til for tidligt fødte eller adopterede børn med fysiske og psykiske problemer, samt Nordisk NLP Akademi, der tilbyder uddannelse samt udviklings- og konsulentbistand.

 

Udover private klienter har jeg arbejdet som alkoholbehandler i Center For Afhængighed i Guldborgsund Kommune, hvor jeg arbejdede med drikkende og pårørende (sidstnævnte gruppe omfattede også børn og unge) og pædagogisk medarbejder på opholdsstedet Altinget (børn og unge). Er for nærværende ansat som pædagogisk medarbejder på opholdsstedet Søttruphus (voksne, infantile autister) samt aflastning for et 3-årigt barn.

 

Vi kommer alle ud for belastninger i livet - både privat og på arbejdet. Vi reagerer forskelligt på disse, ligesom reaktionerne på belastningerne heller ikke er ens fra gang til gang. Reaktionerne afhænger af i hvilken fase af vores liv vi rammes, hvilke erfaringer vi bærer rundt på, hvilke mennesker der omgiver os, hvilke ubearbejdede oplevelser vi har med os etc.

 

Mit udgangspunkt i arbejdet med mennesker er, at vi alle har evnen til at få os selv på ret køl igen - vi har med andre ord de nødvendige ressourcer i os til at komme på plads. Indimellem kan belastningen dog være så stor, at ressourcerne synes alt for langt væk, og behovet for at få støtte og hjælp til at holde fokus, skabe overblik og sikre en fremadrettet proces opstår.

 

 

SØNDERGADE 15, 1. SAL, 9640 FARSØ - TLF. 60 60 28 18 - MAIL@GITTELOEVE.DK